Ansvarlig brandsikring er at forstå forandringen

Tillykke med Børsen Gazelle 2025!

I en tid hvor brandsikring fylder mere og mere i både medierne og forsikringsbranchen, er det blevet tydeligt, at kvaliteten af arbejdet ikke kun handler om selve konstruktionerne. Det handler i lige så høj grad om dokumentation, sporbarhed og faglighed. Brandsikring er hovedsagelig et spørgsmål om personsikkerhed. Det må vi ikke glemme.

Dokumentationen er det, der beviser, at bygningen reelt beskytter liv. For virksomheder betyder det én ting: Man skal kunne stole på kvaliteten af den brandsikring, man får leveret og bliver målt på.

Hos Djurs Consult forstår vi branchens udfordringer, og vi har værktøjerne til at hjælpe.

Vi hjælper med både store og små projekter – lige fra komplekse etagebyggerier til mindre enfamiliehuse. Selv for mindre byggerier kan korrekt brandsikring og enkel dokumentation, som indplacering i brandklasse (BK1), gøre en stor forskel for både sikkerhed og overblik.

 

Djurs Consults tilgang til brandrådgivning

Vi har certificerede brandrådgivere og specialister inden for Computational Fluid Dynamics (CFD), der arbejder tæt sammen for at sikre, at både projektering, kontrol og dokumentation lever op til gældende krav.

”Vi står med et stærkt hold af brandrådgivere, som har rig mulighed for at sparre med hinanden, ved både komplicerede og ukomplicerede projekter. Fra Bygningsreglementet er der udlagt nogle klare regler for, hvordan man skal kvalitetssikre projekter. Disse regler opfyldes med selvfølgelighed, men suppleres også af løbende sparring mellem rådgivere, blandt andet på ugentlige møder, hvor tvivlsspørgsmål og overvejelser drøftes. Så via god intern kommunikation, leverer vi de bedste og mest sikre løsninger til vores kundesegment,” siger certificeret BK2 brandrådgiver og tegnestueleder Martin Møller Hviid.

Vores medlemskaber i DS, Sikkerhedsbranchen, IWMA (International Water Mist Association) og NFPA (National Fire Protection Association) er yderligere understøttelse af, at vi arbejder efter internationalt anerkendte standarder og bedste praksis.

Alt dette sikrer, at vores løsninger altid matcher de højeste krav til brandsikkerhed og dokumentation.

Nyt forsikringsbillede: uopmærksomhed kan koste dyrt

Branchen oplever i disse år et stigende fokus på brandsikringens kvalitet, og det hilser vi faktisk velkomment. Dels fordi vi hos Djurs Consult allerede er godt gearet til det. Dels fordi flere alvorlige brande i etageejendomme de seneste år har vist, hvor hurtigt en brand kan udvikle sig, når brandtætninger eller sektionsadskillelser ikke er i orden.

Røg kan sprede sig på få minutter og gøre flugtveje ubrugelige. Det er i virkeligheden her, de alvorlige konsekvenser opstår, længe før økonomien kommer i spil. Den bedste forsikring for menneskeliv er, at bygningen er indrettet, som den skal være, når der opstår brand.

Erfaringer fra DBI gjort ved brandtjek viser, at der findes alvorlige fejl i hver tredje bygning, hvilket først og fremmest øger risikoen for tragiske ulykker og sekundært presser forsikringsdækningen. Forsikringsselskaber vurderer i dag ikke kun risikoen ud fra bygningens materialer og funktion, men i høj grad ud fra hvordan brandsikringen er dokumenteret.

Hvis man ikke har læst forsikringspolicen grundigt igennem, kan man overse særlige krav til brandsikkerheden, der ikke er indeholdt i bygningsreglementet. Forsikringsdækningen kan bortfalde helt i tilfælde af brand, hvor bygningen ikke har levet op til kravene.

5 vigtige principper i brandsikring

Brandsikring er et område, hvor den faglige metode er lige så vigtig som slutproduktet. Det er ikke nok at opsætte brandmur, dimensionere en flugtvej eller montere en branddør. Hele processen fra idé til færdig bygning skal være sammenhængende, veldokumenteret og gennemsigtig.

Derfor bygger vi vores arbejde på fem faste principper:

1) Overensstemmelse med certificeret brandrådgivning

Vores brandrådgivere arbejder i henhold til certificeringsordninger og følger klare procedurer for kvalitetssikring. Desuden sikrer medlemskabet af DS og NFPA, at vores rådgivning kontinuerligt måles op mod både danske standarder og de førende internationale retningslinjer for brandsikkerhed. Det betyder:

  • korrekt klassificering af bygningsdele
  • velbegrundede brandstrategier
  • tydelig projektering efter gældende lovgivning
  • sporbarhed i alle beslutninger

En kort, klar dokumentation af brandklasse og grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger sikrer, at selv små bygninger lever op til kravene til blandt andet personsikkerhed. Når rådgivningen er certificeret, ved du som kunde præcis, hvad du får. Et stykke kvalificeret arbejde.

2) CFD-simuleringer giver mere klarhed

Nogle mere komplekse projekter kræver dybere indsigt i, hvordan en brand faktisk vil udvikle sig i et rum eller en bygning. Her kan CFD-simuleringer give et mere præcist billede af røgudvikling, temperaturforløb og evakueringstider. Beregningerne viser for eksempel, hvor længe flugtveje er farbare, og hvordan røgbevægelse påvirker evakueringsmuligheder.

”CFD bruges til at lave brand- og evakueringssimuleringer side om side for at eftervise, at folk har mulighed for at forlade bygningen i tilfælde af brand uden at komme i fare for røg eller varme. Her er personsikkerheden naturligvis i fokus, og derfor bygges både brand- og evakueringssimuleringer op efter de regler og retningslinjer, der fremgår af bygningsreglementet, for at sikre at brandsikkerheden er i top,” uddyber Jonas Carbuhn Bendtsen.

Med avancerede beregninger kan vi altså:

  • dokumentere at brandsikkerheden er overholdt for komplekse byggerier og løsninger
  • optimere brandsikkerheden i forhold til bygningens anvendelse via fleksible løsninger og eftervisninger
  • understøtte brandstrategier med simuleringsdata

Gennem vores medlemskab af IWMA følger vi desuden udviklingen inden for avancerede slukningsmetoder og international forskning, hvilket styrker vores datadrevne tilgang til CFD-simuleringer. Vores stærke teknologiske fundament giver tryghed for bygherren og rådgiverne, ligesom det klæder projektet på til, når myndighederne skal godkende det.

3) Faste procedurer giver ensartethed

Brandprojekter varierer, men kvaliteten må aldrig gøre det. Vi har skarpt fokus på interne procedurer, der sikrer, at alle projekter gennemgår samme kvalitetssikring og kontrol. Som medlem af Sikkerhedsbranchen arbejder vi efter fælles branchestandarder for kvalitetssikring, dokumentation og sporbarhed.

Det er en ramme, der styrker vores interne procedurer i brandsikringen, hvad end det drejer sig om klare kontrolplaner, systematiske tilsyn, registrering af udførelse, korrekt dokumenterede ændringer eller lignende.

Det skaber en rød tråd, uanset om det er et lille erhvervsbyggeri eller et komplekst institutionsprojekt.

”Bygherrer på mindre projekter vil ikke føle sig glemt hos Djurs Consult. Vi leverer simpel dokumentation på for eksempel enfamiliehuse med den samme grundighed som alt andet,” fastslår seniorbrandrådgiver Thomas Albæk.

Når kvalitetssikringen er ensartet, reducerer det også risikoen for kritiske fejl, der kan have betydning for menneskers sikkerhed under en brand.

4) Gennemsigtig dokumentation er vejen frem

Dokumentation skal ikke være noget, der giver anledning til panik eller frygt, når myndigheder eller forsikringsselskaber beder om det. Det skal være en integreret del af processen. I mange bygninger er der for eksempel krav om løbende kontrol gennem en DKV-plan (drift, kontrol og vedligehold). Manglende overholdelse kan påvirke både myndighedsbehandling og forsikringsdækning.

Vi leverer altid:

  • tydelige tegninger og beskrivelser
  • samlet brandstrategi, der forklarer løsningens principper
  • komplet dokumentation for udførelse
  • rapporter og beregninger, der underbygger beslutninger
  • klar beskrivelse af krav som bygge- og isoleringsmaterialer skal overholde

Det betyder, at bygherren altid ved, hvad der er lavet og hvorfor.

5) Samarbejde frem for silotænkning

Brandsikring fungerer bedst, når alle parter arbejder i samme retning. Derfor prioriterer vi tæt dialog med, arkitekter, ingeniører, entreprenører, bygherrer og myndigheder. Vi tror på, at gode projekter opstår, når fagligheder arbejder sammen, ikke i hver sin retning. Det reducerer fejl, øger kvaliteten og sikrer et bedre slutresultat.

Naviger i en byggebranche i bevægelse

De seneste år har vist, at brandsikring ikke længere er et område, hvor standardløsninger nødvendigvis er nok. Nye byggemetoder og strengere krav til eksempelvis bæredygtighed og byggematerialer har ændret billedet. Den øgede kompleksitet i moderne byggeri kræver, at brandrådgivningen følger med.

Det gælder især, øgede dokumentationskrav i byggesagsbehandlingen, stigende fokus på brandteknisk performance, mere dataorienteret projektering, større forventninger til sporbarhed og kvalitetssikring og forsikringsbranchens stigende opmærksomhed på detaljer.

For mange bygherrer og virksomheder kan det være svært at navigere i. Men uanset hvor komplekst byggeriet bliver, må udgangspunktet aldrig ændre sig: At mennesker skal kunne evakuere sikkert. Det gælder både store projekter og de mindre, hvor bygherrer måske ikke har erfaring med byggeregler og brandkrav.

Derfor er det afgørende, at brandrådgivningen følger med udviklingen. Vores opgave er at gøre det enkelt. Vi forklarer løsningerne i øjenhøjde, vi dokumenterer dem transparent og vi sikrer, at alle krav er opfyldt. Uden at komplicere processen unødvendigt.

Kort sagt: Vi gør brandsikring tryg og forståelig.

En tryghed, der kan dokumenteres

Vi mener ikke, at brandsikring skal hvile på tillid alene. Den skal hvile på fakta. Det gør, at vores kunder kan gå til både forsikring, myndigheder og interne beslutningstagere med ro i maven. Når dokumentationen er gennemskuelig og fagligt solid, giver det ikke kun tryghed i byggesagen. Det giver også reel tryghed for de mennesker, der dagligt opholder sig i bygningen.

Uanset om du står med nybyggeri, ombygning eller skal sikre eksisterende forhold, hjælper vi gerne med at give et klart overblik. Kontakt os i dag for en uformel snak. Vi giver dig et klart overblik over dit nuværende niveau og de krav, der gælder for netop din bygning.

 

Skrevet af Niklas L. Miranda | 17.12.2025

Vil du vide mere ?

Søren Chr. Kjær

Søren Chr. Kjær

Energisagkyndig, Brandingeniør CBA, energi og indeklimakonsulent, direktør.

Ikon Telefon 02 brandsikring
Ikon Email 02 brandsikring
Martin Møller Hviid

Martin Møller Hviid

Certificeret BK2 brandrådgiver, beskikket bygningssagkyndig, bygningskonstruktør, tegnestueleder

Ikon Telefon 02 brandsikring
Ikon Email 02 brandsikring
Jonas Carbuhn Bendtsen

Jonas Carbuhn Bendtsen

Civilingeniør i energi og CFD specialist

Ikon Telefon 02 brandsikring
Ikon Email 02 brandsikring
Mikkel Hansen

Mikkel Hansen

CFD specialist

Ikon Telefon 02 brandsikring
Ikon Email 02 brandsikring