Gode råd til klimakrav og LCA i byggeriet
Når klimakravene i byggeriet strammes, bliver livscyklusvurderinger (LCA) hurtigt et centralt værktøj. For mange aktører i branchen er det stadig nyt territorium. Hvem har ansvaret? Hvilke data kan man stole på? Og hvordan undgår man, at klimaberegningen ender som en brandslukningsøvelse sidst i projektet?
Vi har spurgt vores bæredygtighedsspecialister, hvordan de vurderer nogle af de anbefalinger, der i øjeblikket cirkulerer i branchen. På tværs af deres svar tegner der sig et ret klart billede.
Generelle anbefalinger til LCA fra VCBK
Hvis man vil arbejde systematisk med klimakravene i byggeriet, er der en række anbefalinger at læne sig op ad. Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger (VCBK) har samlet en håndfuld praktiske råd til arbejdet med LCA i byggeprojekter. Nedenfor gennemgår vi nogle af de centrale anbefalinger.
Senste Nyheder
Tidlige indsatser i bæredygtighedsarbejdet
VCBK påpeger tre tidlige indsatsområder i arbejdet med LCA. Det vigtigste råd er også det mest enkle: Lav LCA så tidligt som muligt.
Hvis klimaberegningen først dukker op senere i projektet, er mange af de mest afgørende beslutninger allerede taget. Fundament, bygningsgeometri og konstruktionsprincipper er typisk fastlagt, og de er ofte svære eller dyre at ændre på det tidspunkt.
Derfor giver det god mening at undersøge forskellige løsninger tidligt i projektet. Når konstruktionsingeniører og projekterende arbejder ud fra et oplyst grundlag fra begyndelsen, bliver det langt lettere at styre projektet inden for klimakravene.
Erfaringer fra tidligere LCA-projekter
I praksis kan erfaring fra tidligere projekter være værdifuld. LCA-beregninger fra lignende byggesager kan bruges som et hurtigt pejlemærke i de tidlige faser og give en realistisk forventning til projektets klimaaftryk.
Generiske data er et fint udgangspunkt
I mange projekter vil man i starten mangle specifikke data for de enkelte materialer. Her er generiske data en helt normal del af arbejdet.
Standardkonstruktioner og erfaringstal fra eksempelvis LCAbyg kan bruges til at etablere en indledende beregning. Senere i processen kan man gradvist erstatte dem med mere præcise data, efterhånden som projektet konkretiseres.
Variantstudiers nytte afhænger af situationen
Variantstudier bliver ofte fremhævet som et vigtigt værktøj i LCA-arbejdet. Ved at sammenligne forskellige materialer eller løsninger kan man identificere de største klimabesparelser.
– I større projekter kan det give god mening. Men i mindre projekter, eksempelvis enfamiliehuse, vil erfarne rådgivere ofte kunne vurdere mange af forskellene ret hurtigt uden omfattende analyser. Her kan erfaring og talforståelse spare både tid og ressourcer, siger DGNB-konsulent Maya Houmann.
Det afgørende er ikke nødvendigvis at undersøge alle tænkelige varianter, men at fokusere på de beslutninger, der reelt har betydning for projektets klimaaftryk.
3 råd om klimakravene til bygherren
For bygherrer er der især tre ting, der er værd at overveje, når man skal overholde klimakravene i byggeriet.
- For det første: få en troværdig LCA-rådgiver med fra starten af projektet. Det giver både bedre beslutningsgrundlag og færre overraskelser senere i processen.
- For det andet: sørg for klare kontraktforhold. Klimakravene kan hurtigt blive et område, hvor der kan opstå tvivl eller uenighed om ansvaret. Derfor bør det fremgå tydeligt, hvem der har ansvar for dokumentation, dataleverancer og opdatering af klimaberegningerne.
- For det tredje: etabler et system til at holde styr på data. Et digitalt forbrugsark eller en anden struktureret løsning kan gøre en stor forskel. Hvis problemer først opdages sent på grund af manglende struktur, kan de være meget svære at rette op på.
Kort sagt: planlæg processen med at overholde klimakravene systematisk, før arbejdet går i gang. Det er langt lettere at forebygge problemer end at redde et projekt, der er ved at køre af sporet.
– Systematisk registrering er afgørende. En start vil være at benytte generiske tabelværdier og gradvist bevæge sig mod mere faktiske EPD’er, anbefaler diplomingeniør i energi og bæredygtighed Ermin Jusic.
Entreprenører spiller en rolle i klimaberegningen
Entreprenører og håndværkere har traditionelt ikke været tæt involveret i klimaberegninger. Men med de nye krav bliver deres rolle i dokumentationen stadig vigtigere. De kan eksempelvis levere oplysninger om materialetyper, mængder og transport.
I praksis kan relevante oplysninger indsamles via følgesedler, fakturaer eller data fra grossister. I nogle projekter kan de også trækkes direkte fra BIM-modeller. Men entreprenørernes erfaring kan være nøglen til at lette processen.
– Entreprenørers erfaringer kan være værdifuld viden for resten af projektet. Det kunne dreje sig om materialer, der er valgt, fordi de har lavere klimaaftryk. Men hvis de er besværlige at arbejde med eller skaber andre problemer, er det guld værd at få de informationer med i beslutningsprocessen, forklarer civilingeniør i byggeri Mads Maarslet Richter.
En vigtig pointe er desuden at undgå materialeskift undervejs i byggeriet. Selv små ændringer kan få konsekvenser for klimaberegningen. Derfor er det en god idé at følge udbud og kontrakter så tæt som muligt.
Værktøjer og data – sådan prioriterer vi dem
Når LCA’en skal udføres i praksis, er kvaliteten af data afgørende. Ermin peger på en relativt klar prioritering af datakilder og værktøjer.
- Produktspecifikke EPD’er fra producenter giver de mest præcise data, fordi de afspejler det konkrete produkt og dets produktion.
- Nationale EPD-programmer. Eksempelvis EPD Danmark og EPD-Norge.
- Internationale databaser. Fx The International EPD System, ibu-epd.com eller databaser via ECO Platform.
- Branchespecifikke databaser og leverandørportaler. Eksempelvis BygDok.dk eller dokumentation via grossister og brancheorganisationer.
- Generiske tabelværdier fra bygningsreglementet. Fx BR18 bilag 2, tabel 7, 10 og 11.
Bruges typisk som fallback, hvis mere specifikke data ikke er tilgængelige.
Flere i branchen peger på, at EPD’er burde spille en større rolle, netop fordi de giver produktspecifikke og mere præcise data. Måske kunne de endda være lovpligtige.
– Men hvis de skal være obligatoriske, savner vi en uafhængig kontrol. I dag findes der ikke et samlet system, der konsekvent kvalitetssikrer oplysningerne, og det kan principielt kompromittere tallene, advarer Maya.
Værktøj til at organisere LCA-arbejdet
Ifølge Ermin kan Tillæg om bæredygtighedsydelser 2022 være et nyttigt redskab i projekter med klimakrav. Tillægget præciserer blandt andet:
- hvordan LCA indarbejdes i projektets faser
- hvordan opgaver og ansvar kan fordeles mellem aktørerne
- hvilke leverancer der forventes i de forskellige projektstadier
Det kan derfor være med til at skabe klarhed i en proces, hvor ansvarsfordelingen ellers let bliver uklar.
Praktiske tiltag i byggeprocessen
Mange af de konkrete anbefalinger til byggepladsen er enkle, men kan stadig have betydning for klimabelastningen. Her gentager vi de gode anbefalinger fra VCBK:
| Transport | Byggeaffald | Energi på byggepladsen |
|
Brug lokale producenter hvor muligt
|
Minimer oplag af materialer
|
Indfør god energiadfærd blandt medarbejdere
|
|
Undgå at bestille for store materialereserver
|
Beskyt materialer med overdækning
|
Brug automatisk styring og bevægelsessensorer
|
|
Optimer logistikken, så antallet af kørsler reduceres
|
Bestil mængder så præcist som muligt
|
Reducer standbyforbrug
|
|
Anvend transportmidler med lavt brændstofforbrug eller el
|
Aftal returordninger med leverandører
|
Anvend eldrevne maskiner hvor muligt
|
|
Genbrug interimsmaterialer på pladsen
|
Undgå tomgang på maskiner
|
|
|
Sørg for korrekt affaldssortering og tydelig skiltning
|
Optimér placering af udstyr som tårnkraner
|
|
|
Brug varmepumper eller solceller hvor det giver mening
|
Samlet set er vores vurdering, at disse tiltag er både realistiske og praktisk gennemførlige. I mange projekter er det netop kombinationen af gode data, klare processer og en række lavpraktiske beslutninger i byggeprocessen, der gør forskellen for den samlede klimabelastning.
Brug klimakravene som et styringsværktøj
Klimakravene i byggeriet kan hurtigt fremstå som endnu et lag af dokumentation og beregninger. Men når LCA tænkes ind tidligt i processen, kan den i praksis fungere som et styringsværktøj i projekteringen. Den giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger om materialer, konstruktioner og byggeprocesser, før de bliver dyre eller svære at ændre.
Det kræver først og fremmest struktur i arbejdet med data, klare ansvarsforhold mellem projektets parter og erfaring med at omsætte klimaberegninger til konkrete beslutninger i projektet.
Hos Djurs Consult arbejder vi dagligt med LCA, klimakrav og dokumentation i byggeprojekter. Hvis du vil høre mere om, hvordan klimakravene kan håndteres i dit projekt – eller hvordan LCA kan tænkes ind fra starten – er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog.
Skrevet af Niklas L. Miranda | 19.03.2026
Vil du vide mere ?

Maya Houmann
Civilingeniør, arkitektur, Cand. Polyt. Arch i bæredygtig arkitektur og DGNB konsulent





