Handels- og leveringsbetingelser

Handels- og leveringsbetingelser for Djurs Consult

Senest opdateret: 24 Marts 2026

       

      1. Anvendelsesområde

      1.1. Disse handels- og leveringsbetingelser (“Betingelserne”) gælder for alle tilbud, aftaler, rådgivningsydelser, analyser, rapporter, beregninger, inspektioner, projektmaterialer og leverancer udført af Djurs Consult (“Rådgiveren”) for kunden (“Kunden”), medmindre andet er skriftligt aftalt.

      1.2. Betingelserne gælder uanset samarbejdsform: projektering, tilsyn, tredjepartskontrol, beregninger, energi- eller brandrådgivning, bæredygtighedsvurderinger, LCA, due diligence, teknisk dokumentation, myndighedsbehandling, registreringer og alle andre konstellationer.

      I tilfælde af modstrid mellem Kundens indkøbsbetingelser og nærværende betingelser har disse betingelser forrang, medmindre andet er udtrykkeligt skriftligt aftalt.

      1. Aftalegrundlag og projektstart

      2.1. Aftalen anses indgået når Kunden accepterer tilbuddet skriftligt eller når Rådgiveren efter Kundens anmodning påbegynder arbejdet.

      2.2. Rådgiveren kan kræve en skriftlig projektbeskrivelse, adgang til relevante tegninger, datagrundlag, tidsplaner, myndighedsafgørelser eller tidligere rapporter, før arbejdet igangsættes.

      2.3. Tidsplaner er vejledende, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt som bindende.

      1. Rådgiverens leverancer

      3.1. Rådgiveren leverer sine ydelser efter almindelig anerkendt faglig standard inden for rådgivende ingeniørarbejde (god ingeniørskik), inkl. gældende normer og standarder i det omfang, de er relevante og tilgængelige.

      3.2. Leverancer kan omfatte:

      • projektmateriale i PDF eller digitale formater
      • beregningsbilag, statiske modeller, energisimuleringer, brandstrategier
      • beskrivelser, rapporter, notater, registreringsdata, fotos
      • rådgivning om bæredygtighed, dokumentation og regulativer

      3.3. Rådgiveren leverer kun fysiske rapporter, tegninger og mapper efter aftale.

      3.4. Mundtlige vurderinger, foreløbige beregninger eller mødekommentarer betragtes som uforpligtende faglige vurderinger og udgør ikke endelig rådgivning uden skriftlig bekræftelse.

      1. Kundens ansvar og forpligtelser

      4.1. Kunden skal sikre:

      • korrekt og fyldestgørende datagrundlag
      • rettidige beslutninger
      • adgang til relevante installationer, konstruktioner, materialeprøver
      • at projektmateriale ikke ændres uden Rådgiverens viden

      4.2. Kunden er ansvarlig for rigtigheden af indleverede oplysninger, fx mål, tegninger, energidata, driftsforhold, materialekarakteristika og tredjepartsleverancer.

      4.3. Eventuelle fejl i Kundens datagrundlag kan medføre ændringsarbejde faktureret efter timepris.

      4.4. Rådgiveren er ikke ansvarlig for konsekvenser af fejl eller mangler i Kundens eller tredjeparts oplysninger.

      4.5. Rådgiveren er ikke ansvarlig for projektering, dimensionering eller forhold, der ligger uden for Rådgiverens aftalte fagområde.

      1. Ændringer, ekstraarbejder og forsinkelser

      5.1. Ændringer, udvidelser og gentagelser af arbejde, der ikke er omfattet af tilbuddet, afregnes efter gældende timepriser.

      5.2. Ekstraarbejde kan opstå ved:

      • ændret projektgrundlag
      • nye myndighedskrav
      • ændringer fra arkitekt, entreprenør eller bygherre
      • ændringer i standarder (fx BR18, DS/EN-normer, LCA-krav)
      • fejl i tredjepartsdata
      • behov for supplerende undersøgelser

      5.3. Rådgiveren orienterer Kunden, så snart der opstår forventning om ekstraarbejde.

      5.4. Rådgiveren kan suspendere arbejdet indtil parterne har afklaret ændringsarbejdet.

      1. Priser og betalingsbetingelser

      6.1. Priser angives i danske kroner.

      6.2. Medmindre fast pris er aftalt, afregnes ydelser efter timeforbrug.

      6.3. Betalingsfrist er 14 dage, med mindre andet fremgår af aftalegrundlag. Ved forsinket betaling pålægges morarente efter renteloven.

      6.4. Rådgiveren kan fakturere løbende aconto.

      6.5. Udlæg og tredjepartsomkostninger faktureres separat (transport, laboratorietests, standardkøb, normer mv.).

      6.6. Ved væsentlig betalingsforsinkelse er Rådgiveren berettiget til at suspendere arbejdet uden ansvar for forsinkelser.

      1. Ansvar og begrænsninger

      7.1. Rådgiveren er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, men dog med følgende begrænsninger:

      7.1.1 Ansvarsbegrænsning

      • Rådgiverens samlede erstatningsansvar for den enkelte rådgivningsydelse kan ikke overstige et beløb svarende til 2 gange honoraret for den pågældende ydelse.
      • Rådgiverens samlede ansvar i henhold til aftalen kan dog aldrig overstige den til enhver tid gældende dækningssum under Rådgiverens professionelle ansvarsforsikring, som på tidspunktet for aftalens indgåelse udgør 10.000.000 kr.
      • Rådgiveren er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt avance, produktionstab, datatab eller andet følgetab.
      • Rådgiveren er ikke ansvarlig for forhold udenfor egen kontrol (forkerte tegninger fra andre fag, utilstrækkelige underlag, ændrede myndighedskrav etc.).

      7.1.2 Ansvar ved vurderinger

      Rådgivning baseret på beregninger, simuleringer, modeller eller prøver er altid behæftet med usikkerhed. Rådgiveren kan ikke gøres ansvarlig for forhold, der afviger fra teoretiske modeller ved faktisk udførsel.

      7.1.3 Bæredygtighedspåstande

      Rådgiveren leverer rådgivning efter bedste faglige standard, men kan ikke stilles til ansvar for myndighedstolkninger, certificeringsorganers vurderinger eller senere ændringer i markedsførings- og miljøpåstandslovgivning.

      7.1.4 Ansvarsperiode

      Rådgiverens ansvar ophører 5 år efter levering af den pågældende rådgivningsydelse

      7.1.5 Reklamation

      Kunden skal reklamere skriftligt uden ugrundet ophold efter, at Kunden har opdaget eller burde have opdaget den påståede fejl eller mangel.

      Reklamation skal dog ske senest 30 dage efter, at forholdet er eller burde være konstateret.

      Undlader Kunden rettidig reklamation, bortfalder retten til at gøre manglen gældende over for Rådgiveren.

      7.1.6.  Begrænsning af solidarisk ansvar

      Hvis flere rådgivere, entreprenører eller andre projektdeltagere er ansvarlige for samme skade, hæfter Rådgiveren alene for den del af skaden, der forholdsmæssigt kan henføres til Rådgiverens ydelse.

      7.1.7. Rådgiveren hæfter alene over for Kunden og ikke over for tredjemand, der måtte anvende eller støtte ret på rådgivningsmaterialet.

      7.1.8. LCA-beregninger og bæredygtighedsanalyser

      LCA-beregninger, energi- og bæredygtighedsanalyser er baseret på de til enhver tid tilgængelige data, standarder og beregningsmetoder.

      Resultaterne udgør faglige vurderinger og prognoser og kan påvirkes af ændringer i projektet, materialevalg, datagrundlag, beregningsværktøjer eller myndighedskrav.

      Rådgiveren kan derfor ikke garantere, at beregnede værdier eller forventede certificerings- eller klimamål opnås ved projektets endelige udførelse.

      1. Samarbejde med myndigheder

      8.1. Rådgiveren bistår i videst muligt omfang med myndighedsdialog (BR18, brandmyndigheder, kommuner, miljøkrav, dokumentation).

      8.2. Myndighedsgodkendelser er aldrig garanteret.

      8.3. Tidsforbrug til myndighedsbesvarelser, supplerende dokumentation og høringsbehandling afregnes efter timeforbrug.

      1. Standarder, normer og regulativer

      9.1. Rådgiveren følger de relevante standarder, som er gældende på tidspunktet for rådgivningens udførelse, medmindre andet er aftalt.

      9.2. Ændringer i standarder (fx energikrav, biogene materialestandarder, DS/EN-krav, LCA-metoder) efter projektstart betragtes som ekstraarbejde.

      1. Dokumentlevering, versionering og digitale filer

      10.1. Endelige dokumenter leveres i PDF.

      10.2. Editable filer (Revit, statiske modeller, datasæt, energisimuleringsfiler, Excel-grundlag mv.) leveres kun mod særskilt aftale og mod eventuelt honorar.

      10.3. Kunden er berettiget til at anvende materialet til det projekt, det er udarbejdet til. Materialet må ikke anvendes til andre projekter eller videregives til tredjemand uden Rådgiverens skriftlige samtykke.

      10.4. Kunden bærer selv ansvaret for anvendelse af materialet i andre sammenhænge.

      1. Ophavsret og immaterielle rettigheder

      11.1. Rådgiveren ejer alle rettigheder til beregninger, modeller, beskrivelser, tekstmateriale, fotos og softwareudviklede dele.

      11.2. Kunden må ikke videregive, videresælge eller anvende materialet i andre projekter uden skriftlig aftale.

      11.3. Ejendomsretten til materialet overgår ikke til Kunden.

      1. Datahåndtering og databeskyttelse

      12.1. Rådgiveren behandler kundedata i overensstemmelse med GDPR.

      12.2. Rådgiveren kan anvende anonymiserede data til statistik, kvalitetsforbedring og metodeudvikling.

      12.3. Kunden er ansvarlig for at give adgang til korrekte og lovlige data (materialedata, BIM-modeller, tredjepartsfiler osv.).

      1. Brug af AI- og softwareværktøjer

      13.1. Rådgiveren kan anvende interne eller eksterne software- og AI-værktøjer til kvalitetssikring, beregning, strukturering og effektivisering af rådgivningen.

      13.2. AI-værktøjer anvendes aldrig til at træffe beslutninger uden teknisk gennemgang af en ingeniør.

      1. Tavshedspligt

      14.1. Rådgiveren behandler alle kundeoplysninger fortroligt.

      14.2. Dette gælder også projektdata, samarbejdsproblemer, prisaftaler og teknisk dokumentation.

      1. Force majeure

      Ingen af parterne er ansvarlige for manglende opfyldelse af forpligtelser, der skyldes forhold uden for partens rimelige kontrol (force majeure).

      • IT-nedbrud
      • sygdom
      • strejker
      • forsinkelser hos samarbejdspartnere
      • ændrede myndighedskrav eller lovgivning
      • materialemangel
        1. Opsigelse og standsning

        16.1. Kunden kan opsige samarbejdet med 14 dages varsel.

        16.2. Rådgiveren kan standse arbejdet ved manglende betaling eller væsentlig misligholdelse.

        16.3. Kunden betaler for den tid og de ydelser, der er leveret frem til standsning.

        16.4. Rådgiveren har krav på betaling for udført arbejde samt rimelige omkostninger ved afvikling af projektet

        1. Lovvalg og værneting

        Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved Rådgiverens hjemting.

        1. Gyldighed

        Disse betingelser erstatter alle tidligere versioner og gælder frem til udskiftning.

        Hvis en bestemmelse i disse betingelser erklæres ugyldig, påvirker dette ikke gyldigheden af de øvrige bestemmelser.