Sådan kan flere brandtests erstattes af CFD

Tillykke med Børsen Gazelle 2025!

Når Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) skriver, at Computational Fluid Dynamics (CFD) på sigt kan erstatte flere fysiske brandtests, bliver vi begejstrede. Den vogn er vi helt med på. Computersimuleringer af brandscenarier er et ekstremt teknisk felt, og som fagnørder har vi længe haft interesse i det.

”Jeg har brugt CFD-simuleringer i årevis. Der ligger et enormt og delvist uudnyttet potentiale i teknologien, som vi hos Djurs Consult er blevet en smule klogere på, hver gang vi har kørt en simulering,” udtaler direktør og certificeret brandrådgiver Søren Christian Kjær.

Fra det intensive arbejde med CFD i vores brandtekniske rådgivning er vores vurdering: visionen i DBI-artiklen er realistisk. Flere scenarier kan undersøges på computeren.

Hvordan kan man arbejde med CFD?

”I bund og grund er CFD et simuleringsværktøj,” forklarer Jonas Carbuhn Bendtsen, civilingeniør i energi og CFD-specialist hos Djurs Consult. ”Man tager en geometri – en bygning, et rum – og inddeler det i ufatteligt mange små dele. Derefter regnes der på, hvordan masse, energi og momentum bevæger sig igennem dem.”

 

Den særlige CFD-variant til brandsimulering kaldes Fire Dynamics Simulator (FDS). Fra den kan man undersøge røg, varme, stråling og termisk opdrift og dermed få et billede af, hvordan en brand udvikler sig i en bygning.

Hvordan kan det se ud? Et eksempel er studiet af simuleringen af brand i etagebyggeri fra DBI-artiklen. Man har i studiet interesseret sig for brandens effekt på en ikke-brandbar facade. Det betyder nok, spekulerer vores certificerede brandrådgiver Martin Møller Hviid, at man har søgt indsigt i scenarier, hvor vandrette brandstopkonstruktioner skal modvirke lodret brandspredning.

Katastrofen ved Grenfell Tower viser vigtigheden af sådanne undersøgelser. Her bredte ilden sig med afsindig hastighed opad gennem dårligt brandstopoptimerede konstruktioner. Det kostede på tragisk vis mange menneskeliv.

Potentialet i at simulere brandscenarier

Fordelen ved CFD over fysiske brandtests er klar: ingeniører med en kraftfuld computer kan simulere forhold, som ellers ville betyde dyre og tidskrævende tests.

”Med CFD bruger man ikke ressourcer på at brænde materialer af eller stille store holdmandskaber,” som Jonas siger. ”Sammenlignet med brandtest kan CFD være en hurtigere og mindre ressourcekrævende metode til at undersøge et scenarie. Men man skal have skarpt fokus på kvalitetssikring, både når man validerer og verificerer. I praksis gælder det, at vi altid skal spørge: Hvilken tilgang sikrer, at vi kan stole på simuleringen i netop vores projekt?”

I arbejdet med CFD-simuleringer skelner man mellem verificering og validering, og det er vigtigt at arbejde omhyggeligt med begge metoder.

  • Verificering betyder at holde CFD-simuleringen op mod en matematisk model, kendte ligninger eller håndberegninger, som de kaldes i Bygningsreglementet.
  • Validering betyder at sammenholde simuleringerne med de konkrete brandtests, som de egentlig er kopier af.

Ifølge Jonas afhænger kvaliteten af en simulering i høj grad om at ramme en balance mellem præcision og beregningstid. Jo finere beregningsnet, desto mere præcise resultater – men også desto tungere i mandetimer og krav til computerydeevne.

Korrekt udført CFD kan effektivisere brandsikringen af en bygning.

CFD-simuleringer skal tøjles af specialister

I DBI-artiklen citeres Postdoc Guoxiang Zhao for udsagnet, at forskellen mellem test og simulering på 10–20 % er lovende. Selvom det er lovende, er det vigtigt at holde afvigelserne på et minimum. Tal som disse bekræfter for os, at der er behov for at sikre høje standarder i opsætningen af simuleringerne.

Mikkel Hansen, der er brandrådgiver med speciale i CFD, peger på, at simuleringer kan være skrøbelige, og at der er mange faldgruber:

”Når man importerer kompleks geometri, kan små rum og overflader gå tabt i modellen. Og så kan man få fejl. Det kræver ekspertise at sætte det korrekt op, og resultaterne er aldrig bedre end brugerens fremgangsmåde.”

Vi deler visionen fra DBI-artiklen om, at flere scenarier skal kunne frasorteres via CFD, så man minimerer behovet for at udføre dem som fysiske brandtests. Men det kræver en konsekvent, klog kombination af specialister, belysning af blinde vinkler i teknologien og ordentlig verificering, før CFD kan flytte hele branchen fremad.

ISO 9001 – kvalitetssikring gør forskellen

Nøglen til at applicere CFD ligger i at sikre ensartet, grundig og metodisk tilgang. Men hvordan gør man lige det? Implementeringen af et kvalitetsstyringssystem er i vores øjne en måde at navigere uden om faldgruberne i arbejdet med CFD.

Hos Djurs Consult er vi ISO 9001-certificerede. Certificeringen betyder, at trinene i processen er indlejret i vores arbejdsgange og kontrolleret gennem faste procedurer fra start til slut. Med disse faste, kontrollerede procedurer får man en korrekt, ensartet opsætning af simuleringerne, dokumentationen og rapportskrivningen. Og dét er vejen til at erstatte flere fysiske brandtests.

I fremtiden kunne vi derfor godt tænke os følgende:

  • Certificering: Ligesom brandrådgivning være certificeret, bør brugen af CFD også forankres i en egentlig certificering (som ISO 9001).
  • Forskning: Der er især behov for mere viden om menneskelig adfærd i simuleringerne – fx ganghastigheder og valg af flugtveje.

Vores CFD-ekspertise øger effektiviteten

Hos Djurs Consult er vi blandt de få danske rådgivere, der kombinerer CFD-specialisering med en ISO 9001-kvalitetsstyring. Det betyder, at vi kan levere et kvalitetssikret og mere effektivt alternativ til fysiske brandtests.

CFD er ikke bare et eksperimentelt supplement for os. I vores hænder er det et værktøj, der kan eftervise brandsikkerheden i bygninger, ligge til grund for bedre dokumentation og smartere løsninger.

Har du et projekt, hvor CFD kunne spille en rolle? Kontakt os, og hør, hvordan computersimuleringer kan være et effektivt valg.

Skrevet af Niklas L. Miranda | 02.12.2025

Vil du vide mere ?

Søren Chr. Kjær

Søren Chr. Kjær

Energisagkyndig, Brandingeniør CBA, energi og indeklimakonsulent, direktør.

Ikon Telefon 02 Brandtests
Ikon Email 02 Brandtests
Martin Møller Hviid

Martin Møller Hviid

Certificeret BK2 brandrådgiver, beskikket bygningssagkyndig, bygningskonstruktør, tegnestueleder

Ikon Telefon 02 Brandtests
Ikon Email 02 Brandtests
Jonas Carbuhn Bendtsen

Jonas Carbuhn Bendtsen

Civilingeniør i energi og CFD specialist

Ikon Telefon 02 Brandtests
Ikon Email 02 Brandtests
Mikkel Hansen

Mikkel Hansen

CFD specialist

Ikon Telefon 02 Brandtests
Ikon Email 02 Brandtests