Fra Djursland til Holland – DCs rekrutteringsideal
Det starter ikke med rekruttering. Det starter med, hvordan man vælger at drive sin virksomhed.
Da vi blev inviteret til at holde oplæg til Norddjurs Kommunes nytårskur, handlede det om attraktive arbejdspladser og unges forventninger til arbejdslivet. Men i praksis er de to ting svære at skille ad. For hvis man vil tiltrække mennesker, er man nødt til at have noget reelt at tilbyde dem, når de først er der.
For os er balancen ret enkel: Hvis det ikke hænger sammen på hjemmefronten, gør det heller ikke i virksomheden.
Det lyder banalt. Men det er det ikke i praksis.
– Det må aldrig være sådan hos os, at privatlivet ikke kan passes på grund af en ikke-proportionel arbejdsbyrde. Den balance har fra starten været en topprioritet for os. Det er forudsætningen for, at folk kan hænge sammen og dermed også firmaet, siger direktør Søren Kjær.
Senste Nyheder
En arbejdsplads, der bæres af det menneskelige
Det er også udgangspunktet for, hvordan vi har bygget organisationen op. Vi har bevidst sammensat teams med både erfarne specialister og unge nyuddannede. Ikke som en klassisk mesterlære, hvor de unge bare skal lære at gøre, som der plejer at blive gjort. Men som et samarbejde, hvor de nyuddannede får støtte, samtidig med at de har frihed til at styre deres egen udvikling.
Det giver en robusthed i opgaveløsningen. Og det giver nogle løsninger, som vi ikke havde fået, hvis alle tænkte ens. Samtidig er vi ret bevidste om, at vi ikke per nødvendighed skal lede efter folk med kandidatgrader, som det er tradition i branchen. Vi leder efter mennesker.
Det betyder, at der er plads til dem, der ikke nødvendigvis passer perfekt ind i en skabelon. Til gengæld forventer vi, at de vil noget med deres faglighed.
For hvis man skal kunne trække nyuddannede ud af universitetsbyerne og til Auning, skal der være noget at komme efter. Opgaverne skal være spændende nok til, at man får fagligt blod på tanden. Og der skal være frihed under ansvar. Det vil også sige frihed til at udfordre løsningerne og tænke kritisk.
Hvordan kan man ellers forvente, at folk bliver?
Vi oplever faktisk det modsatte. At vi kan tiltrække nogle af de skarpeste hjerner i landet. Ikke på trods af vores placering, men på grund af den måde, vi arbejder på.
Vores opgør med erfaringsbarrieren
En del af forklaringen ligger også i samarbejdet med de lokale uddannelsesinstitutioner. Vi tager praktikanter ind og forsøger at give dem et realistisk billede af, hvordan arbejdet er, og hvad de kan udvikle sig til.
Og så er der en barriere, vi bevidst prøver at bryde ned.
– Jeg er kritisk over for den notoriske erfaringsbarriere. Jeg er selv startet på den måde. Unge skal have mulighed for at vise, hvad de kan. De har på mange måder de nyeste, mest opdaterede kompetencer. Det skal de have lov til at folde ud. Nyuddannede skal i hvert fald ikke straffes for at bruge mange år på skolebænken, forklarer Søren.
Hvis man tager arbejdslivsbalancen alvorligt, kræver det også handling bag ordene. Især fleksibilitet er afgørende hos os. Muligheden for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen er der fra start.
– Det kan være lige så vel være store som små ting: fleksible arbejdstider, mulighed for at gå en tur midt på dagen, kontorhunde, en personaleforening eller en faglig fredag, hvor man både bliver klogere og får talt sammen, tilføjer kontorchef Anna Kjær.
Summen af de ting afgør, om det fungerer.
Ansvar på tværs af kommune- og landegrænser
Det er også derfor, vi siger ja, når vi bliver spurgt, om vi vil engagere os uden for virksomheden. Endda uden for Danmark. Senest når Norddjurs Kommune har inviteret os med til Emigration Expo i Holland den 21. og 22. marts. En messe med tusindvis af besøgende, hvor mennesker aktivt leder efter et nyt sted at arbejde og leve.
For os er det ikke kun et spørgsmål om rekruttering. Det er et spørgsmål om at tage ansvar for det sted, vi er en del af. Vi vil gerne være med til at vise, at Djursland er et sted, hvor man kan bygge noget op på både faglige og menneskelige præmisser.
Når vi bliver ved med at sige ja, oplever vi som regel, at der også kommer noget den anden vej. Nogle gange i form af unge mennesker, der vælger Auning til. Andre gange som anerkendelser som Børsens Gazelle eller Business Djurslands Erhvervspris. Ikke som mål i sig selv. Men som et resultat af de valg, vi har truffet undervejs.
Vil du vide mere ?

Søren Chr. Kjær
Energisagkyndig, Brandingeniør CBA, energi og indeklimakonsulent, direktør.
25 23 23 71
sck@djursconsult.dk



